Jysk udvikler frasælger projekt med værdi på 175 mio. kr.

Den jyske ejendomsudvikler Birch Ejendomme sælger igangværende projekt med 78 boliger nær Silkeborg. Køber er projektudbyderen Koncenton, der lover sine bagvedliggende investorer et årligt afkast på næsten 10 pct.
Projektet, der ligger ved Borgdalsvej i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg, er tegnet af det lokale ingeniør- og arkitektfirma Constructa og kommer til at bestå af 26 étplansrækkehuse og 52 lejligheder. | Foto: PR-visualisering: Koncenton / Constructa
Projektet, der ligger ved Borgdalsvej i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg, er tegnet af det lokale ingeniør- og arkitektfirma Constructa og kommer til at bestå af 26 étplansrækkehuse og 52 lejligheder. | Foto: PR-visualisering: Koncenton / Constructa

Den aarhusianske udbyder af ejendomsprojekter til semi- og hel-professionelle investorer, Koncenton, har købt en 8000 kvm ejendom i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg. Projektet har en projektværdi af 175,5 mio. kr., når det står klar om en måned, oplyser selskabet.

"Sejs-Svejbæk er et område med øget tilflytning, hvilket har gjort området til et naturligt valg for os som ejendomsinvestor. Vi har de seneste år været i en proces, hvor vi udvider vores fokus til ikke kun at omfatte de største byer i Danmark, så vi nu og fremadrettet også engagerer os i vækstområder i mindre byer. Det er en fornøjelse på den måde at være med til at skabe boliger til beboere i et bredt udsnit af Danmark," siger investeringsdirektør Oliver Peters i meddelelsen.

Koncenton har købt projektet af ejendomsudvikleren Birch Ejendomme, der står for byggeri, førstegangsudlejning samt et års drift og vedligehold af boligerne i projektet, fremgår det.

Det er tredje gang, at Koncenton og Birch Ejendomme arbejder sammen om et projektbyggeri i Midtjylland – de øvrige to ligger i hhv. Silkeborg og Vejle.

”Hos Birch Ejendomme er vi stolte af, at et investeringshus som Koncenton igen ønsker at købe et af vores projekter,” siger René Birch, stifter af Birch Ejendomme, i meddelelsen.

Projektet, der ligger ved Borgdalsvej i Sejs-Svejbæk, er tegnet af det lokale ingeniør- og arkitektfirma Constructa og kommer til at bestå af 26 étplansrækkehuse og 52 lejligheder. Byggeriet er under opførelse og de første boliger forventes klar til indflytning fra 1. november i år.

Boligerne spænder fra 74 til 125 kvm fordelt på to-, tre-, fire- og femværelsesboliger.

Projektet er ifølge Koncenton fuldttegnet blandt virksomhedens investorer, der loves et gennemsnitligt årligt afkast over 10 år på 9,90 pct.

For nylig solgte Birch Ejendomme et nærtliggende projekt i Silkeborg til projektudbyderen Crescendo.

Projektudbyder køber boliger i Silkeborg for over 120 mio. kr.

170 boliger i støbeskeen i den nordlige del af Randers

150 lejligheder i Viborg bliver forsinket

Ny bydel på vej nær Silkeborg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Årets første Grand Tour, Giro d'Italia, begynder denne weekend, og ligesom i den professionelle cykelverden kan det også gøre ondt at arbejde med ejendomme for tiden. | Foto: Claus Bonnerup

Briefing uge 18: Knubs til kendinge