Et liv er forbi. Jens Aage Weigelt (1951 – 2013)

I køkkenet på Snaastrupgaard i den lille landsby Harlev ved Framlev i Midtjylland stod et stort fyrretræsbord. Køkkenet havde hvide skabslåger og pyntegardiner i vinduerne, og det store bord var rummets centrum. Flere gange om dagen var køkkenet fyldt. Rundt om bordet sad landmand Jens Aage Weigelt, der holdt pause fra stalden, alle karlene, trainees fra både USA, Canada og New Zealand og gårdens øvrige ansatte. Sønnen Christian var der også med sine venner fra skolen eller nabogårdene, og over bordet blev der hver dag talt om både forretninger og vind og vejr.

Rutinerne var de samme hver eneste dag, selv juleaften og til nytår. 365 dage om året kl. fire om morgenen ringede Jens Aage Weigelts vækkeur. Han trak i sit arbejdstøj, bl.a. typisk en skjorte med skovmandstern og store støvler. Så gik han ud til de mange malkekøer til dagens første malkning. Kl. 8.30 spiste han morgenmad og drak kaffe ved fyrretræsbordet, kl. 12.00 var der frokost, kl. 15.00 var der eftermiddagskaffe og franskbrød, og kl. 18.00 stod middagen varm og klar i køkkenet.

Det var Marita Højgaard, som han boede sammen med i 23 år, og som han fik sønnen Christian med, som hver dag stod for maden. Hun husker ikke, at de nogensinde kun har været de tre ved spisebordet, eller at rutinerne nogensinde blev brudt. At være landmand lå dybt i Jens Aage Weigelt. Ingen var i tvivl om, at det var hans kald, og han nød, at han høstede, som han såede.

Til dans i Skanderborg

Jens Aage var 23 år og i byen med sine kammerater fra Bygholm Landbrugsskole den aften, han mødte Marita Højgaard. Det var på et dansested i Skanderborg, Restaurant Capri, det var torsdag, og det var et arrangement, hvor kvinderne skulle byde mændene op til dans. Marita var kommet tidligt med sin veninde, og de havde fået vin og smørrebrød, inden mændene kom senere på aftenen. Hun lagde mærke til ham med det samme, da han kom ind ad døren med de andre fyre fra landbrugsskolen. Han var høj og mørk og fremme i skoene. Hun bød ham op, og de blev hurtigt kærester.

Jens Aage Weigelt boede på landbrugsskolen og besøgte ofte Marita Højgaard i hendes lejlighed i Horsens. Forinden havde han været værnepligtig i Den Kongelige Livgarde ligesom sin far, og som hans egen søn også senere blev det. I 1973 blev han uddannet landmand, og Marita Højgaard og Jens Aage Weigelt var i en periode bosat på Færøerne, hvor hun stammer fra.

Men Jens Aage Weigelt havde altid haft ambitioner om at overtage Snaastrupgaard i Harløv lidt uden for Aarhus, hvor hans forældre drev landbrug og havde malkekøer. Han ville ikke acceptere, hvis det skulle blive anderledes, og han købte en mindre ejendom et par kilometer fra gården og tog hver dag ud og arbejdede. Senere købte han kreaturerne af sin far, og han og Marita Højgaard flyttede ind på gården. At bo under samme tag som sine forældre gik dog ikke, og han købte i stedet et hus på den anden side af vejen, som hans forældre flyttede ind i, da han overtog hele gården i 1983.

Marita Højgaard og Jens Aage Weigelt flyttede fra hinanden i 1996. Efterfølgende så han forskellige kvinder, men det blev aldrig til nogle meget langvarige forhold. Han var charmerende og god til det med at møde kvinder, men knap så god til det med forhold.

Sammen med sønnen Christian etablerede Jens Aage Weigelt et interessentselskab gennem hvilket de drev Snaastrupgård. En stor gård, der med tiden kom til at bestå af over 150 Dansk Rød Holstein-malkekøer og 216 hektar jord.

’Det skal nok gå’

Ukuelig. Dét ord kommer Jens Aage Weigelts pårørende allerførst på, når de skal beskrive ham. Hans motto var: »Det skal nok gå!« og med den livsholdning lod han sig aldrig slå ud.

Mejerigiganten Arla Foods ville i maj sidste år forhøje bestyrelsens honorarer, mens mælkepriserne skulle forblive på samme niveau. Men mælkepriserne var det, Jens Aage Weigelt levede af, så det fandt han sig ikke i. Han var både i radioen og i Jyllands-Posten, for det nyttede ikke noget, at man bare stod og råbte i stalddøren, som han sagde.

Da kræften ramte ham for halvandet år siden, forblev han lige så ukuelig, som han altid havde været. Selv om den stærke landmand, som altid var i topform, var blevet udmattet og svag, deltog han stadig aktivt i lokalsamfundet, både i brugsforeningen, i menighedsrådet, som dilettant og som oplæser ved bankoarrangementer. Han var respekteret, og derfor god som formand i forskellige udvalg, husker hans gode ven og nabo Aage Christensen, som boede på en af de nærmeste gårde tre kilometer fra Snaastrupgaard. Selv når han havde fået kemobehandling, blev han ved med at komme på gården hver evig eneste dag og give en hånd med. »Det hele skal nok gå,« sagde han til sine nærmeste.

Kun tre uger før han døde, kørte han, som han ofte gjorde, ned på Snaastrupgård, kæmpede sig op i en traktor og sprøjtede gårdens græsmarker. Jens Aage blev 62 år.

Jens Aage Weigelt

Født 26. august 1951
Værnepligtig i Den Kongelige Livgarde.
Uddannet landmand fra Bygholm Landbrugsskole i 1973
Levede med Marita Højgaard i 23 år, og sammen fik de sønnen Christian Højgaard.
Han var aktiv i udvalg og bestyrelser i lokalsamfundet. Han var blandt andet formand for Harlev brugsforening, medlem af det lokale fællesråd og menighedsrådet.
Død 6. december 2013. Begravet fra Framlev Kirke